Idrættens Samfundsansvar

Idrættens Samfundsansvar
En et-dags konference om hvordan idrætten skaber social forandring
29. maj Hedehuset 2018, Hedehusene, Høje – Taastrup

Praktiske eksempler, inspiration og rådgivning på hvordan vi kan
skabe social forandring i Danmark gennem idræt og hvordan idrætten kan vise
mere samfundsansvar og aktivere dem der befinder sig i ’udenforskabet’

En konference for foreninger, kommuner, organisationer, idrætssocialøkonomiske virksomheder og andre der vil skabe social forandring i Danmark gennem idræt

I samarbejde med:

“Sport has the power to change the world. It has the power to inspire. It has the power to unite people in a way that little else does. It speaks to youth in a language they understand. Sport can create hope where once there was only despair.”

Nelson Mandela

Konference baggrund:

Det danske samfund forandres. Urbanisering, digitalisering, indvandring, etnicitet og ændrede familiemønstre er bare nogle få af de faktorer der medvirker til at mange af vores institutioner og måder at gøre ting på bliver udfordrede.

Kommunerne ofte forventer, at foreningerne løfter sociale opgaver for særlige samfundsgrupper, som har brug for de kulturelle, sociale og sundhedsmæssige gevinster som idrætsdeltagelse kan skabe. Er foreningerne, generelt, interesserede i andet end ‘bare idræt’?

Er kommunerne klar til at, i større grad, at engagere sig med de ‘skæve’ udbydere og arbejde sammen med disse iværksættere, som ikke har samme struktur og kultur som de etablerede foreninger?

Socialt iværksætteri er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Tværtimod er der stolte traditioner i foreningslivet, andelsbevægelsen og de selvejende institutioner at bygge på.

Der er jo også eksempler på traditionelle idrætsforeninger der har udviklet sig til socialøkonomiske virksomheder der arbejder med beboere i udsatte områder og derved skaber social forandring.

Sociale entreprenører kan være med til at skabe et Danmark der er sundere, mere aktivt, integreret og bedre uddannet gennem idræt og fysisk aktivitet. De byder ofte ind med relevante motionstilbud og tæt lokal forankring.

 

Målgrupper for konferencen:

Boligforeninger, væresteder, socialforvaltninger, folkesundhed, gadeidræt, sociale entreprenører, patientforeninger, selvejende institutioner, flygtningeorganisationer gazelleforeninger, fonde, idrætsforeninger og organisationer, kommuner, osv.

 

Denne konference drejer sig ikke om strategier og politik, men om praktiske eksempler på, hvordan vi kan skabe idræt og motion for alle gennem hele livet og derved bidrage til at styrke almen trivsel og forbedre folkesundheden 

Hvordan kan den organiserede idræt udvikle idrætstilbud, der matcher danskernes efterspørgsel?

Dette er titlen på Mikkel Nørtoft Magelunds indlæg på konferencen #MereEndIdræt som afholdes den 12. december på Kulturhus Islands Brygge, København.

Mikkel Nørtoft Magelund er leder af Bredde og Motion i DIF, og han vil præsentere DIF’s strategi for udviklingen af dansk bredde- og motionsidræt.

På baggrund heraf vil der blive faciliteret en debat om, hvordan idrætsorganisationerne bedst udvikler sig til at møde de udfordringer og muligheder som fremtiden byder.

Som leder af Bredde og Motion er Mikkel ansvarlig for DIF’s arbejde med udvikling af bredde- og motionsidrætten i Danmark.

Medarbejderne i Mikkels team har fokus på faglig rådgivning og retningssættelse overfor specialforbund, foreninger og omverdenen. Mikkels team er desuden ansvarlige for udvikling og drift af træner- og lederuddannelser samt DIF og specialforbundenes arbejde på skole og daginstitutionsområdet.

Specialforbund og idrætsforeningerne i Danmark er som idrætsudbydere under pres for konstant at modernisere og udvikle sig for at kunne møde de udfordringer, som forandringerne i folks livsstil, demografien, teknologien og urbaniseringen skaber.

Danmarks Idrætsforbund har netop besluttet en ny strategi for udviklingen af bredde- og motionsidrætten i Danmark. Strategien indeholder bl.a. ambitioner om øget innovation i den organiserede idræt, større og stærkere foreninger med øget medlemsfokus og øget partnerskab mellem den frivillige og den kommercielle idrætssektor.

Konferencen fokuserer på hvordan vi kan skabe et aktivt Danmark gennem mere samfund i idrætten og idræt i samfundet.

Mere information

Hvordan kan vi skabe idræt og motion på tvœrs af samfundet og involvere flere udbydere og samarbejdspartnere og derved få flere mennesker aktive? Den danske idrætssektor er under forandring, og forandringen kan betyde, at flere danskere ændrer deres forhold til idræt. Samtidig påvirkes vores liv af familiemønstre, arbejde og uddannelse, sociale medier m.v. De frivillige foreninger skal agere i en ny dagsorden, som måske – måske ikke – kalder på en ny måde at drive forening på. Eller kalder på at udvikle nogle helt nye, mere løse, mere digitale måder at ’tilhøre’ en idrætsudbyder på. Kommunerne ofte forventer, at foreningerne løfter sociale opgaver for særlige samfundsgrupper, som har brug for de kulturelle, sociale og sundhedsmæssige gevinster som idrætsdeltagelse kan skabe. Men samtidig er mange forvirrede over hvilken forvaltning der er ansvarlig for idræt og fysisk aktivitet i kommunerne? Idræt, kultur, fritid, folkesundhed, socialforvaltningen, grønne områder, eller…? Taler vi om idræt, fysisk aktivitet og/eller motion? Taler vi ‘idræt for idrættens skyld’ eller ‘idrætttens nytteværdi’? Er kommunerne klar til at, i større grad, at engagere sig med de ‘skæve’ udbydere og arbejde sammen med disse iværksættere, som ikke har same struktur og kulture som de etablerede foreninger? Socialøkonomiske virksomheder skabt af uformelle grupper byder ind med relevante motionstilbud og tæt lokal forankring. Er de kolleger eller konkurrenter? Hvordan sikrer vi os at de nye idrætsudbydere, fra gadeidrætsiværksættere til sygdomsbekæmpende organisationer, udvikler innovative, effektive og rentable modeller at levere deres projekter? Hvordan samarbejder vi bedre med institutioner og grupper udenfor idrætsverdenen for at engagere bedre med de belastede og idrætssvage personer? Disse spørgsmål, og mange andre, bliver diskuteret og, forhåbentligt, besvaret på denne innovative og spændende konference.

Sådan skaber vi Danmarks bedste vægttabsprogram for børn og deres familier

Sådan skaber vi Danmarks bedste vægttabsprogram for børn og deres familier

Dette er titlen på Pelle Plesners indlæg på konferencen #MereEndIdræt som afholdes den 12. december på Kulturhus Islands Brygge, København.

Konferencen fokuserer på hvordan vi kan skabe et aktivt Danmark gennem mere samfund i idrætten og idræt i samfundet.

Hvordan kan vi skabe idræt og motion på tvœrs af samfundet og involvere flere udbydere og samarbejdspartnere og derved få flere mennesker aktive?

Den danske idrætssektor er under forandring, og forandringen kan betyde, at flere danskere ændrer deres forhold til idræt. Samtidig påvirkes vores liv af familiemønstre, arbejde og uddannelse, sociale medier m.v. De frivillige foreninger skal agere i en ny dagsorden, som måske – måske ikke – kalder på en ny måde at drive forening på. Eller kalder på at udvikle nogle helt nye, mere løse, mere digitale måder at ’tilhøre’ en idrætsudbyder på.

Kommunerne ofte forventer, at foreningerne løfter sociale opgaver for særlige samfundsgrupper, som har brug for de kulturelle, sociale og sundhedsmæssige gevinster som idrætsdeltagelse kan skabe. Men samtidig er mange forvirrede over hvilken forvaltning der er ansvarlig for idræt og fysisk aktivitet i kommunerne? Idræt, kultur, fritid, folkesundhed, socialforvaltningen, grønne områder, eller…?

Taler vi om idræt, fysisk aktivitet og/eller motion? Taler vi ‘idræt for idrættens skyld’ eller ‘idrætttens nytteværdi’? Er kommunerne klar til at, i større grad, at engagere sig med de ‘skæve’ udbydere og arbejde sammen med disse iværksættere, som ikke har same struktur og kulture som de etablerede foreninger?

Socialøkonomiske virksomheder skabt af uformelle grupper byder ind med relevante motionstilbud og tæt lokal forankring. Er de kolleger eller konkurrenter?

Hvordan sikrer vi os at de nye idrætsudbydere, fra gadeidrætsiværksættere til sygdomsbekæmpende organisationer, udvikler innovative, effektive og rentable modeller at levere deres projekter?

Hvordan samarbejder vi bedre med institutioner og grupper udenfor idrætsverdenen for at engagere bedre med de belastede og idrætssvage personer?

Disse spørgsmål, og mange andre, bliver diskuteret og, forhåbentligt, besvaret på denne innovative og spændende konference.

Pelle Plesners indlæg dækker hvordan betydningen af idrætsdeltagelse som social markør og fundament for det gode liv har aldrig været tydeligere eller mere erkendt. Alligevel forhindrer samfundsstrukturer og silotænkning, at de børn, der står udenfor DGI/DIF-fællesskabet får adgang til idræt på deres præmisser. Pelle Plesner, stifter af den frivillige forening FitforKids, der i 20 kommuner landet over tilbyder børn ml. 7-15 år et gratis, forskningsbaseret og videnskabeligt dokumenteret børnevægttabsprogram i form af en lokal fritidsaktivitet, fortæller om udfordringerne med at trænge igennem et vildnis af barrierer for at levere et effektivt, attraktivt og skalerbart idrætstilbud til en gruppe udsatte børn, der kæmper med mobning, lavt selvværd og fysisk dårlig form; Danmarks 60.000 svært overvægtige børn og unge

Pelle Plesner er Founder, Fit for Kids og cand. jur. og arbejdede i 10 år som jurist i bl.a. Nordisk Film, Microsoft og DTU. Et afgørende møde som vikar på et børnevægttabshold i Ballerup 2007 inspirerede Pelle Plesner til at stifte FitforKids og gøre det til sin mission at skabe Danmarks bedste vægttabsprogram til børn og deres familier.

Denne konference er for:

Specialforbund, idræt-, kultur- , fritid -, folkesundhed, og socialforvaltninger fra kommunerne, idrætsforeninger, idrætsiværksættere, lokalsamfundsgrupper, uddannelsesinstitutioner, idrætsorganisationer, kommercielle idrætsudbydere, eventsarrangører og andre.

Aktive børn i forening

Aktive børn i forening

Dette er titlen på det første indlæg på konferencen #MereEndIdræt som afholdes den 12. december på Kulturhus Islands Brygge, København.

Konferencen fokuserer på hvordan vi kan skabe et aktivt Danmark gennem mere samfund i idrætten og idræt i samfundet.

Hvordan kan vi skabe idræt og motion på tvœrs af samfundet og involvere flere udbydere og samarbejdspartnere og derved få flere mennesker aktive?

Den danske idrætssektor er under forandring, og forandringen kan betyde, at flere danskere ændrer deres forhold til idræt. Samtidig påvirkes vores liv af familiemønstre, arbejde og uddannelse, sociale medier m.v. De frivillige foreninger skal agere i en ny dagsorden, som måske – måske ikke – kalder på en ny måde at drive forening på. Eller kalder på at udvikle nogle helt nye, mere løse, mere digitale måder at ’tilhøre’ en idrætsudbyder på.

Kommunerne ofte forventer, at foreningerne løfter sociale opgaver for særlige samfundsgrupper, som har brug for de kulturelle, sociale og sundhedsmæssige gevinster som idrætsdeltagelse kan skabe. Men samtidig er mange forvirrede over hvilken forvaltning der er ansvarlig for idræt og fysisk aktivitet i kommunerne? Idræt, kultur, fritid, folkesundhed, socialforvaltningen, grønne områder, eller…?

Taler vi om idræt, fysisk aktivitet og/eller motion? Taler vi ‘idræt for idrættens skyld’ eller ‘idrætttens nytteværdi’? Er kommunerne klar til at, i større grad, at engagere sig med de ‘skæve’ udbydere og arbejde sammen med disse iværksættere, som ikke har same struktur og kulture som de etablerede foreninger?

Socialøkonomiske virksomheder skabt af uformelle grupper byder ind med relevante motionstilbud og tæt lokal forankring. Er de kolleger eller konkurrenter?

Hvordan sikrer vi os at de nye idrætsudbydere, fra gadeidrætsiværksættere til sygdomsbekæmpende organisationer, udvikler innovative, effektive og rentable modeller at levere deres projekter?

Hvordan samarbejder vi bedre med institutioner og grupper udenfor idrætsverdenen for at engagere bedre med de belastede og idrætssvage personer?

Disse, og mange andre bliver diskuteret og, forhåbentligt, besvaret på denne innovative og spændende konference.

Aktive børn i forening indlægget bliver holdt af

Birgitte Møs: Bevægelseskonsulent- Børne- og Ungdomsforvaltningen

Alexander Karl Lehmann Sundhedskonsulent: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

 

Martin Kristensen: Idrætskonsulent- Kultur- og Fritidsforvaltningen

 

Dette er et samarbejdsprojekt mellem tre forvaltninger, fem børneinstitutioner (tre børnehaver og to fritidsinstitutioner) samt tre foreninger.

Et oplæg om et samarbejde mellem tre forvaltninger i Københavns Kommune – Kultur- og Fritidsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Fælles formål for de tre forvaltninger er at styrke børns motorik og bevægelsesglæde i overgangen fra dagtilbud til skole med afsæt i lokalt samarbejde mellem institutioner og idrætsforeningerne i Grøndal MultiCenter.

Denne konference er for:

Specialforbund, idræt-, kultur- , fritid -, folkesundhed, og socialforvaltninger fra kommunerne, idrætsforeninger, idrætsiværksættere, lokalsamfundsgrupper, uddannelsesinstitutioner, idrætsorganisationer, kommercielle idrætsudbydere, eventsarrangører og andre.

600.000 flere aktive danskere inden 2025

Skal vi have 600.000 flere aktive danskere inden 2025, så skal vi have fart på.

Der er 2617 dage fra 1. november 2017 til 1. januar 2025. Det betyder at skal ‘vi’ nå målet om at få 600.000 flere aktive danskere skal vi aktivere 229 flere danskere hver dag indtil da, inklusive juleaftenerne.
Det er da lidt af en udfording, for at sige det mildt, og der skal en frygtelig masse innovation og iværksætteri til for at nå dette mål. Der skal sikkert også overkommes en række barrierer med hensyn til vanetænkning, politik og angst for teknologi.
Her fra Idræt på Tværs har vi jo en del erfaring både fra det britiske og det danske med innovation og iværksætteri indenfor idræt og fysisk aktivitet. Så vi vil da gerne tilbyde vores ideer og erfaringer om hvordan dette ambitøse mål kunne, måske, opnås:

 

 

Start forfra, tænk nyt.

Lav fejl. Lær af dem.

Fokus på borgerne som mennesker, lyt til deres liv og engager med hele personen.

Kommuner skal arbejde på tværs af forvaltningerne – social, bolig, uddannelse, fritid, sundhed, integration, osv. – riv siloerne ned og lav tværgående løsninger sammen.

 

Skab simple, spændende oplevelser med få barrier for deltagelsen

 

Skab både digitale og fysiske fællesskaber der engagerer og støtter alle deltagerne

 

 

Få fat på de lokale iværksættere og forbindere

 

Det er ligegyldigt om vi er aktive alene, i et fitness studio, i en Facebook gruppe, fælleskab eller forening

Idræt og fysisk aktivitet kan tilbydes af skoler, boligforeninger, plejehjem og patientforeninger ligesåvel som idrætsforeninger

 

Brug sociale medier til at fortælle historier

Brug ambassadører der har forbindelser til de grupper du gerne vil i kontakt med, og ‘ser ud lige som dem’

Vær synlig og nem at kontakte – mere end et klik og du mister folk

 

 

Hjælp foreningerne til at blive mere velkommende og en del af lokalfællesskabet

 

 

Brug parker, gader, slotsparker, strande, parkeringspladser og andre steder ‘hvor folk er’ som destinationer til at skabe aktive danskere

Husk: Gode ideer kommer fra bunden – fra dem som har oplevelserne og udfordringerne lige foran sig

Hvis du har lyst til at lære eller høre mere om hvordan du kan skabe #MereEndIdræt og derved få flere danskere aktive, tilmeld til #MereEndIdræt konferencen den 12. december eller send en mail til Svend Elkjær på svend@idraetpaatvaers.com eller ring på 61 45 83 14.

#MereEndIdræt Konference

Hvordan kan vi skabe idræt og motion på tvœrs af samfundet og involvere flere udbydere og samarbejdspartnere og derved få flere mennesker aktive?

Danmarks nye idrætslandskab – nye muligheder og udfordringer

Den danske idrætssektor er under forandring, og forandringen kan betyde, at flere danskere ændrer deres forhold til idræt. Samtidig påvirkes vores liv af familiemønstre, arbejde og uddannelse, sociale medier m.v.

De frivillige foreninger skal agere i en ny dagsorden, som måske – måske ikke – kalder på en ny måde at drive forening på. Eller kalder på at udvikle nogle helt nye, mere løse, mere digitale måder at ’tilhøre’ en idrætsudbyder på.
Kommunerne ofte forventer, at foreningerne løfter sociale opgaver for særlige samfundsgrupper, som har brug for de kulturelle, sociale og sundhedsmæssige gevinster som idrætsdeltagelse kan skabe. Samtidig er mange forvirrede over hvilken forvaltning der er ansvarlig for idræt og fysisk aktivitet i kommunerne?

  • Idræt -, kultur -, fritid -, folkesundhed – socialforvaltningen, grønne områder, eller…?
  • Taler vi om idræt, fysisk aktivitet og/eller motion?
  • Taler vi ‘idræt for idrættens skyld’ eller ‘idrættens nytteværdi’?
  • Er kommunerne klar til, i større grad, at engagere sig med de ‘skæve’ udbydere og arbejde sammen med disse iværksættere, som ikke har samme struktur og kultur som de etablerede foreninger?
  • Socialøkonomiske virksomheder skabt af uformelle grupper byder ind med relevante motionstilbud og tæt lokal forankring. Er de kolleger eller konkurrenter?
  • Hvordan sikrer vi os at de nye idrætsudbydere, fra gadeidrætsiværksættere til patientforeninger, udvikler innovative, effektive og rentable modeller at levere deres projekter?
  • Hvordan samarbejder vi bedre med institutioner og grupper udenfor idrætsverdenen for at engagere bedre med de belastede og idrætssvage personer?

Denne konference er for:

Specialforbund, idræt-, kultur- , fritid -, folkesundhed- og socialforvaltninger fra kommunerne, idrætsforeninger, idrætsiværksættere, lokalsamfundsgrupper, uddannelsesinstitutioner, idrætsorganisationer, kommercielle idrætsudbydere, eventsarrangører og andre.

Denne konference drejer sig ikke om strategier og politik, men om praktiske eksempler på, hvordan vi kan skabe idræt og motion for alle gennem hele livet og derved bidrage til at styrke almen trivsel og forbedre folkesundheden

Har du et spændende indlæg eller en god historie at du vil gerne fremlægge så kontakt Svend Elkjær pa 61 45 14 83 eller send en mail til svend@idraetpaatvaers.com

#MereEndIdræt er arrangeret af Idræt på Tværs IVS

Dette er en søsterorganisation af Sports Marketing Network (SMN), et britisk konsulentfirma med dansk ejer og grundlægger, som har specialiseret sig i at formidle og assistere idrætsiværksættere i Storbritannien og nu også i Danmark.

Via konferencer, seminarer, webinarer og rådgivning målrettet mod danske kommuner, idrætsiværksættere, foreninger og idrætsorganisationer bygger Idræt på Tværs på viden og erfaring baseret på SMNs arbejde i Storbritannien og Danmark.

Nogle historier og eksempler fra gadeidrættens verden

Samfundet forandrer sig og idrætten forandrer sig samtidig

Nogle historier og eksempler fra gadeidrættens verden

 

Den danske idrætssektor er under forandring, og forandringen kan betyde, at flere danskere ændrer deres forhold til idræt. Samtidig påvirkes vores liv af familiemønstre, arbejde og uddannelse, sociale medier m.v. De frivillige foreninger skal agere i en ny dagsorden, som måske – måske ikke – kalder på en ny måde at drive forening på. Eller kalder på at udvikle nogle helt nye, mere løse, mere digitale måder at ’tilhøre’ en idrætsudbyder på.

En af disse mere uformelle måder at dyrke idræt på sker via de mange nye, spændende aktiviteter some GAME Danmark og Platformen for Gadeidræt udvikler. Her historier om hvordan det virker,

Rodwan Aden er en 20-årig frivillig Playmaker i GAME Aarhus. Han kender området ved Rosenhøj som sin egen bukselomme, og så gør han mennesker glade!

Rodwan Aden har deltaget i flere Playmaker Camps i GAME Streetmekka København og er nu GAME Playmaker i den aarhusianske version af GAME.

Rodwan er en ildsjæl, når det kommer til arbejdet med børn og unge i GAME-zone Rosenhøj, Aarhus. Faktisk var det ham, der i 2015 startede GAME-zonen op. Rodwan kender området som sin egen bukselomme, og han vidste fra starten, hvilket sted, der ville egne sig perfekt som en GAME-zone. Et sted som børn og unge i forvejen brugte som et hænge ud-sted, hvor der er god mulighed for at udfolde gadeidrætten på asfalt. Rodwan har formået at rekruttere andre seje unge frivillige GAME Playmakere, og han er primus motor, når det handler om at organisere træningerne og at sørge for, at træningerne kører derud af hver eneste uge. Han er en person, som er fantastisk, når det gælder om at bevare overblikket, strukturere og ikke mindst sørge for at stemningen er helt i top. Og så medbringer han musikanlæg til alle træninger.

Vi spurgte Rowan: “Hvad synes du er det fedeste ved træningerne i GAME-zonen?”

“Træningerne gør mennesker glade, og zonen skaber tydeligvis fællesskab ude i boligområdet. Træningerne i zonen giver børnene og de unge noget at lave i deres fritid.  Generelt er der er mange børn og unge, som måske har det lidt svært, som via træningerne får det lettere i hverdagen og bliver gladere. Netop fordi de får skabt stærke venskaber og succesoplevelser. Det er noget, der gør mig stolt over at være i GAME. Også er det bare super fedt at være en del af en gruppe frivillige, som brænder for det, de laver – båndene mellem os er stærke.”

Hvorfor tror du, at jeres zone har så højt deltagerantal?
“Først og fremmest er det en virkelig god location. Det er et sted, som mange af de lokale kender og kommer. Jeg og de to andre, der står for street soccer-træningerne, er et godt team, vi supplerer hinanden.  Jeg synes, det fungerer rigtig godt at være tre frivillige til alle træninger. Hassan og Abdullahi kører træningerne, det er dem der har styr på sporten og brænder for at give den gas på asfalten. Hassan og Abdullahi er begge nye i GAME, men har været super gode til at komme ind i det og engagere sig. Jeg er mere den, som organiserer og render rundt og taler med folk, både med dem, der er med, og dem, der nysgerrigt kigger på. Så er der mulighed for at udbrede det gode budskab og rekruttere nye deltagere under træningerne og peppe stemningen op.”

Hvad er det bedste ved at være frivillig i GAME?
“At vi er et team omkring opgaven. Der er en klar rollefordeling mellem Hassan, Abdullahi og mig. På den måde er det lettere at skabe nogle rammer for sjove og lærerige træninger, som børn og unge elsker at komme til. Gode træninger med glade børn betyder flere gode træninger. Og så er der bare er helt vildt mange fantastiske børn og unge ude ved Rosenhøj!”

“Det er en fornøjelse at tage hen til sydbyen og se de her glade unge mennnesker,” siger Anne Gunnerud Mortensen, SSP konsulent i Næstved.

På trods af den danske vinter, og at sæsonen for udendørs gadeidræt for længst er slut, afholder de unge lokale GAME-frivillige i Næstved, Playmakerne, alligevel indendørs træninger i street basket en gang om ugen. Anne Gunnerud Mortensen fortæller begejstret, om sidste gang hun besøgte dem:

”Jeg var ovre og se en træning, og der var næsten pladsmangel, fordi der var så mange med. Der var en af deltagerne, der var sendt til afslapning, fordi han ikke kunne opføre sig ordentligt. Playmakerne er kun 17-18 år, men har lært at styre træningen, tage ansvar og fortælle de yngre deltagere, at de er nødt til at følge spillereglerne.”

En del af de midler, Næstved Kommune lægger i projektet, går til at Playmakerne tre gange om året er på uddannelsescamp i København. På de tre weekender i København lærer de at undervise i street sport, om den vigtige sociale rolle, de spiller over for de børn, de træner, og om samarbejde og projektplanlægning. Fokus på uddannelsescampen er at tage ansvar, medborgerskab og at gå forrest som en positiv rollemodel i sit lokalområde.

Playmakerne er mellem 16-25 år og har ofte ikke trænererfaring i forvejen, så der skal tages tilløb, når de efter første uddannelsescamp skal på gaden i deres lokale område og tage ansvar for en stor gruppe børn.

Seje Playmakere
Selvom Playmakerne i Sydbyen har stor succes med de indendørs træninger nu, understreger Anne Gunnerud Mortensen, at det var svært at få startet træningerne op i forårs- og sommersæsonen. Det var en udfordring at fastholde både Playmakere og deltagere til de ugentlige træninger:

”Det var svært for Playmakerne i starten at stå med ansvaret, selvom de gerne ville have det til at lykkes. Men så holdt vi et møde sammen med GAME og hjalp dem med at sætte træningerne i system. Og vi fortalte dem, at vi står bag dem og støtter dem. Og det gav dem et skub,” fortæller hun.

Da sæsonen for gadeidræt officielt sluttede i efteråret, kom Playmakerne til Anne Gunnerud Mortensen med et ønske om at få lov til at starte indendørs træninger op. Playmakerne fortsatte derefter sæsonen med street basket-træninger i en indendørs hal, og deres vilje til at få succes med træningerne gjorde indtryk på Anne Gunnerud Mortensen: ”At Playmakerne sagde, at det her skal simpelthen bare lykkes, det synes jeg var sejt,” siger hun.

Basket på en fredag aften
I boligområdet Sydbyen er der en højere andel af børn og unge end i resten af Næstved, ligesom andelen af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk også er højere end andre steder i Næstved. Anne Gunnerud Mortensen fortæller, at en del unge hænger ud i Folkeparken tæt ved Sydbyskolen. Det har tidligere givet anledning til problemer, men siden GAME-træningerne startede, er forekomsten af de uheldige aktiviteter faldet: ”Vi har haft perioder, hvor nogle unge har lavet hærværk. Det ser vi i langt mindre grad nu. Men om det er GAME’s skyld, det ved vi ikke med sikkerhed. Men jeg tror på, at det har haft en effekt, med de her gadeidrætsaktiviteter” siger Anne Gunnerud Mortensen og forklarer, at parken i dag er et positivt samlingssted for mange forskellige børn og unge. Basketbanen og gadeidræts-træningerne har givet de unge et alternativ: ”Vi kan se, at der er flere, der spiller basket en fredag aften eller på andre dage, hvor de af sig selv kommer og benytter banen for at dygtiggøre sig,” fortæller Anne Gunnerud Mortensen.

Klub vs. gade
Rundt om Folkeparken ligger mange foreninger, men Anne Gunnerud Mortensen mener, at gadeidrætsaktiviteterne er et godt alternativ for de unge fra Sydbyen, der ikke er medlemmer af de lokale sportsklubber:

”Jeg tror, det er godt, at du har det her uforpligtende tilbud, som er på kryds og tværs af aldersgrupper,” siger hun og fortsætter: ”Gadeidræts-træningerne giver et andet fællesskab, end det foreningerne tilbyder. Og GAME har nok også fanget nogle af dem, som ikke ville melde sig ind i en klub.”

Playmakerne, der står for træningerne i Sydbyen, er selv vokset op i boligområdet og deltog selv i GAME træninger, da de var små. Det ser Anne Gunnerud Mortensen som en stor styrke for området, fordi Playmakerne er med til at bære noget positivt videre. Playmakerne har haft en masse gode oplevelser med gadeidrætten og deres trænere, som de nu giver til de yngre børn i Sydbyen: ”Det har været meget værdifuldt, at de unge ser de ældre Playmakere som rollemodeller,” siger Anne Gunnerud Mortensen.

En fornøjelse at besøge Sydbyen
På trods af udfordringer med fastholdelse og organisering af træningerne, mener Anne Gunnerud Mortensen at GAME’s aktiviteter er værdifulde for lokalområdets børn og unge. Det er derfor, hun har anbefalet Næstved Kommune, at de fortsætter samarbejdet med GAME næste sæson, for som hun siger:

”Træningerne skaber et positivt fællesskab og samlingssted, hvor de yngre bliver udsat for gode rollemodeller. Sådan noget binder et område sammen. Og det synes jeg er værdifuldt. Det giver meget, og det er altid en fornøjelse at tage hen til Sydbyen og se de her glade unge mennesker.”.

 

Gadeidrætten hjælper med forebygge overvægt og diabetes blandt socialt og sundhedsmæssig udsatte unge

Ulighed i sundhed rammer i særlig grad i udsatte boligområder. Børn og unge i disse områder finder ofte ikke vej ind i idrætsforeninger pga. økonomiske, sociale eller kulturelle barrierer.

Novo Nordisk Fonden har derfor bevilget 9,4 mio. kr. til et nyt forsknings- og interventionsprojekt, ASFALT, der har til formål at få unge i alderen 8-25 år til at blive mere fysisk aktive i hverdagen gennem deltagelse i gadeidræt og ved at styrke deres sociale relationer.

Projektet tager afsæt I GAME’s arbejde i udsatte boligområder, hvor frivillige, unge rollemodeller uddannes som gadeidrætsinstruktører (Playmakere) og forestår ugentlige træninger i gadeidræt, fx fodbold og basketball, for lokale børn. Samtidig har projektet fokus på måling af effekterne af de sociale indsatser – et område der generelt er mangelfuldt undersøgt.

”I GAME har vi rigtig gode erfaringer med at arbejde med gadeidræt og frivillige rollemodeller, men forskningsmæssigt er det ikke noget, der er særligt velundersøgt. Vi har en ambition om at afhjælpe ulighed i adgang til fællesskaber og et fysisk aktivt liv.

Derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere på, hvordan GAME i alliance med kommuner og lokale aktører kan sætte fart på nødvendige sociale forandringer,” siger direktør i GAME, Morten Bo Andersen.

Selv bedsteforældrene værdsætter gadeidrætten
En af gæsterne på Street Culture Festival er Else Olesen, der har slået sig ned på en sofa fremstillet af paller, hvor hun nyder solen og venter på en kop kaffe.

“Mit barnebarn Viktor på 12 år er medlem i Game og har været det lige siden starten for halvandet år siden.

Vi har lavet en familieudflugt ud af det og er tre generationer afsted i dag. Jeg synes, det er et godt sted, og det giver rigtig mange børn og unge nogle gode oplevelser. Jeg må erkende, at jeg var lidt bekymret for, at Viktor skulle komme her til at begynde med, men jeg må også sige, at min bekymring nu er helt væk.

Han elsker at komme her, og han er her mindst én gang om ugen. Det er naturligvis noget helt anderledes og nogle helt andre aktiviteter, end da vi selv var børn, men sådan ændrer tingene sig jo bare, og det er helt fint,” siger Else Olesen.

Sådan bliver du en Aktivitetsskaber

Tre et-dagsseminarer for alle dem
der arbejder med at gøre de inaktive aktive

Det er generel accepteret, at idræt og motion kan have en række positive indvirkninger på vores fysiske og psykiske helbredstilstand. Fysisk aktivitet modvirker overvægt, hjælper os til at socialisere, engagerer mennesker i deres lokalsamfund, hjælper sundhedsvæsenet til at engagere udsatte befolkningsgrupper for bare at nævne nogle få fordele.

Men der er stadig en række befolkningsgrupper som ikke er fysisk aktive nok. Der er mange grunde til dette og der findes da en række projekter som på forskellig måde forsøger at få gang i disse grupper, som kan være meget svære at få gang i. Det er da også sådan at mange af disse initiativer er ikke succesfulde, men nogle er.

Nu bringer Akademiet for Aktivitets skabere erfaringerne fra de succesfulde projekter fra en række lande sammen og giver kommuner, fitnessinstruktører, specialforbund, idrætsiværksættere, skoler, trænere og andre udbydere af idræt og fysisk aktivitet mulighed for at udvikle deres viden og forbedre deres initiativer.
Dette innovative, spændende og interaktive et-dagsseminar giver deltagerne Virkelige succeshistorier, eksempler og værktøjer du kan bruge – her og nu.

 

Der er fem kernemoduler på seminaret:

Hvordan bygger vi broer mellem det offentlige sundhedssystem og en frivillig baseret foreningsindsats?

Hvordan bygger vi broer mellem det offentlige sundhedssystem og en frivillig baseret foreningsindsats?

Det hedder indlægget fra Jens Sune Jakobsen, Strategisk programleder DGI Sundhed, Projektleder DGI Sundhedsidræt på konferencen Et sundere Danmark gennem idræt og motion, som bliver holdt  11. maj 2017, Kulturhuset Islands Brygge, København.

Konferencen fokuserer på hvordan vi kan skabe idræt og motion for alle gennem hele livet og derved bidrage til at styrke almen trivsel og forbedre folkesundheden. Konferencen handler ikke om strategier og politik, men om at præsentere praktiske eksempler på, hvordan vi kan forbedre samarbejdet mellem idrætsverdenen og sundhedssektoren og skabe sundere danskere, både fysisk og psykisk.

Jens Sune Jakobsen’s indlæg drejer sig on hvordan DGI fokuserer i højere og højere grad på at få indsluset eller inkluderet en lang række af inaktive i foreningslivet eller i forpligtende fællesskaber. Indslusningen foregår via forskellige indsatser, events og projekter.
En gruppe af ofte inaktive er den store gruppe af kronikere, der grundet skavanker eller alvorlig sygdom ikke er fysisk aktive, men som fysisk og/eller mentalt vil have stor glæde af at indgå i et forpligtende træningsfællesskab.
DGI har i partnerskab med fem kommuner og med midler fra Sundheds- og Ældreministeriet etableret det treårige projekt DGI Sundhedsidræt. Partnerskabet arbejder i tæt dialog med en række idrætsforeninger på at få skabt bro mellem den kommunale rehabiliterende indsats og civilsamfundet.
Projektet nærmer sig sin afslutning men er allerede nu ved at blive bredt ud til yderligere kommuner.
Men er en brobygning mellem det offentlige sundhedssystem og en frivillig baseret foreningsindsats overhovedet muligt? – og er kronikergruppen ”spiselig” for foreningerne?

Jens Sune Jakobsen er strategisk programleder for DGI Sundhed og projektleder for det treårige projekt DGI Sundhedsidræt.
Sune har i 15 år arbejdet med fysisk aktivitet og sundhed i DGI og i Hjerteforeningen – ofte i tæt samarbejde eller i partnerskab med offentlige eller private interessenter. Sune har ud over DGI Sundhedsidræt bl.a. ledet projekter for; overvægtige børn (PLAY), Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL) og for indslusning af forskellige kronikere i foreningslivet (Gå i Gang).

Du kan får mere information om konferencen her

Ny forvaltningsstruktur skal sikre større synergi mellem Kommunens sundhedstilbud og civilsamfund

Ny forvaltningsstruktur skal sikre større synergi mellem Kommunens sundhedstilbud og civilsamfund

Det hedder indlægget fra Erik Kristensen, Sundheds-, Fritids- og Landsdistriktschef, Aalborg Kommune på konferencen Et sundere Danmark gennem idræt og motion, som bliver holdt 11. maj 2017, Kulturhuset Islands Brygge, København.

Konferencen fokuserer på hvordan vi kan skabe idræt og motion for alle gennem hele livet og derved bidrage til at styrke almen trivsel og forbedre folkesundheden.

 

Konferencen handler ikke om strategier og politik, men om at præsentere praktiske eksempler på, hvordan vi kan forbedre samarbejdet mellem idrætsverdenen og sundhedssektoren og skabe sundere danskere, både fysisk og psykisk.

I 2016 blev der oprettet en ny afdeling i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune. Formålet var, at sikre yderligere fokus på de synergier og særlige muligheder, der ligger i at koble sundhedsområdet med fritids- og landdistriktsområdet. Kan der allerede nu konstateres resultater af denne ændring?

Erik Kristensen er afdelingschef for Sundhed, Fritid og Landdistrikt i Aalborg Kommune. Erik var før ansættelsen som afdelingschef, Fritidschef i Aalborg Kommune. Før ansættelsen i Aalborg Kommune har Erik blandt andet været lærer på Aalborg Sportshøjskole gennem en årrække.

Du kan få mere information om konferencen her

FC Prostata – et pragmatisk forsknings projekt, der tilbyder fodbold til alle mænd, som har fået stillet diagnosen prostatakræft

FC Prostata – et pragmatisk forsknings projekt, der tilbyder fodbold til alle mænd, som har fået stillet diagnosen prostatakræft

Det hedder indlægget fra Ei Bjerre, Daglig Leder, FC Prostata Community, Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning  på konferencen Et sundere Danmark gennem idræt og motion, som bliver holdt 11. maj 2017, Kulturhuset Islands Brygge, København.

Konferencen fokuserer på hvordan vi kan skabe idræt og motion for alle gennem hele livet og derved bidrage til at styrke almen trivsel og forbedre folkesundheden.

Konferencen handler ikke om strategier og politik, men om at præsentere praktiske eksempler på, hvordan vi kan forbedre samarbejdet mellem idrætsverdenen og sundhedssektoren og skabe sundere danskere, både fysisk og psykisk.

FC Prostata er et pragmatisk forsknings projekt, der tilbyder fodbold til alle mænd, som har fået stillet diagnosen prostatakræft (uanset fodbolderfaring). Fodboldtræningen foregår i lokale fodboldklubber rundt omkring i Danmark. Indtil videre er der fem klubber, fordelt over Danmark,  som har et lukkede hold forbeholdt mænd med prostatakræft – et FC Prostata hold. Træningen af holdene er tilrettelagt, så den matcher målgruppens behov og varetages af særligt uddannede trænere, men ellers ligner træningen en hver anden holdtræning som man kender den fra fodboldklubben.

Fodbold og mænd kan noget særligt sammen. Mændene vil det gerne og tidligere resultater viser at de også har fysisk og psykisk gavn af fodbolden.

FC Prostata er nu i slutfasen af forskningsprojektet og nu skal FC Prostata for alvor stå sin test; Er det et bæredygtigt projekt, som kan eksistere uden forskningen? Hvis FC Prostata skal overleve har vi brug for et tæt og forpligtende samarbejde mellem foreningslivet, hospitalerne og kommunerne, men hvordan sikre vi det?

Mette Rørth er kandidat i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet og arbejder som forskningsassistent ved FC Prostata. Under studietiden fokusererede Mette på maskulinitetsstudier, hvilket ledte hende til at skrive sit speciale ved FC Prostata.

For uden overstående forskningsaktiviteter arbejder hun, sammen med teamet bag projektet, målrettet på hvordan vi bedst muligt vedligeholder og udbreder FC Prostata i Danmark.

Du kan får mere information om konferencen her