Idræt på Tvœrs

 

En ny service for idrætsudbydere i Danmark - mere innovation, iværksætteri, lokalsamfund og kundeengagement

 

Konferencer, seminarer, webinarer og rådgivning målrettet mod danske kommuner, idrætsiværksættere, foreninger og idrætsorganisationer

 

Mere dynamisk idræt, mere samfund i idrætten

 

Innovation, iværksætteri og samarbejde i lokalsamfundet

Om Idræt på Tvœrs

Idræt på Tværs konferencen (oktober 2016) var det første større initiativ i Danmark lanceret af Idræt på Tværs IVS, det danske søsterselskab af Sports Marketing Network, et britisk konsulentfirma med dansk ejer og grundlægger, som har specialiseret sig i at formidle og assistere idrætsiværksættere i Storbritannien.

Idræt på Tværs har allerede samarbejdet i Danmark med bl.a. Idrættens Analyseinstitut, Fynsk Boldspil Union, Faaborg Midtfyn Kommune, Københavns Kommune, Haderslev Kommune, Platform for Gadeidræt, DGI Nordsjælland og Dansk Håndbold Forbund.

Vi har hjulpet ledere og foreninger med at udvikle en mere positiv kultur og holdning overfor innovation, iværksætteri, lokalsamfund og kundeengagement.

Via konferencer, seminarer, webinarer og rådgivning målrettet mod danske kommuner, idrætsiværksættere, foreninger og idrætsorganisationer vil Idræt på Tværs IVS nu bygge på vores viden og erfaring baseret på vores arbejde i England, Wales, Irland, Skotland og Danmark.

Baggrund og Danmarks nye idrætslandskab

Den danske idrætssektor forandrer sig hurtigt og kraftigt. Mange mennesker ændrer deres forhold til idræt. Teknologi, digitale medier, skole, job, familie og mange andre eksterne faktorer spiller ind i vores liv.

Nye samfundsgrupper har ikke samme forhold til frivilligt arbejde og foreningsliv, hvilket også indvirker på idrætsvanerne. Idrætsorganisationer lover at løse bestemte sociale og kulturelle opgaver for at nå samfundsgrupper, der ikke naturligt opsøger almindelige idrætsforeninger. Der findes gode eksempler på, at det er muligt at tiltrække socialt udsatte og motivere til engagement og deltagelse i fysisk aktivitet – båret af ønsket om et positivt socialt fællesskab.

Deltagerne kan så opnå de kulturelle, sociale og sundhedsmæssige gevinster som deltagelse i idræt også kan give. Nye tilbud for idræt og motion opstår hele tiden: Skateboard, rulleskøjter, parkour og nye danseformer har deres udspring fra ’gaden’, mens andre nye aktiviteter udspringer fra klassiske idrætsgrene, der er blevet tilpasset byrummet. Det er f.eks street basket, street handball og street soccer. Flere og flere også nyere idrætsgrene dyrkes i selvorganiserede, uformelle, sociale og fleksible praksisfællesskaber.

Disse miljøer er kendetegnede ved en høj grad af initiativ, kreativitet og gør det selv-mentalitet blandt udøverne. De vil fortsætte med at udvikle nye organiseringsformer og aktiviteter med brugere og kunder på lokalt plan som drivkraft. Der er ligeledes gode eksempler på, hvoran lokalsamfund på forskellig vis lægger mange kræfter i at integrere nye medborgere via idrætten.

 

I mange nordeuropæiske lande ser man en stigende tendens til, at uformelle grupper eller socialøkonomiske virksomheder leverer relevant og spændende idræt i lokalsamfundet uden for det etablerede foreningsmiljø.

Disse socialøkonomiske virksomheder har ofte et tættere forhold til borgere, der ikke har lyst/tid til at tilpasse deres akiviteter til de tradionelle udbud. Men hvordan skal kommuner, staten og lovgivere forholde sig til et idrætslandskab, hvor foreningen ikke længere har eneret på at udbyde fællesskab og idrœt? Hvor uformelle selv-organiserede aktivitetsudbydere, gadeidrætsentusiaster, lokalsamfundsgrupper, socialøkonomiske virksomheder og andre passionerede ildsjœle viser iværksætteri og samfundsengagement i idrætten.

Er idrætsforeningerne fulgt med tiden? Har de i for høj grad kun blik for børn og unge – især de dygtigste? Hvor mange over 30 år spiller aktivt boldspil i danske foreninger? Skyldes voksnes lave deltagelse i mange boldspil, at de mister interessen, eller skyldes det stivnede aktivitets- og afviklingsformer?

Der er behov for at kigge på nye måder at være medlem af idrætsforeningerne og for at finde nye måder at introducere og fastholde medlemmerne. I den nye digitale verden skal idrætsudbyderne desuden blive bedre til at kommunikere med brugerne og skabe øget medejerskab?

Som det er blevet sagt: “ Det skal ikke være reglerne, der bestemmer, hvordan vi skal være, men os som deltagere, der bestemmer, hvordan reglerne skal være”.

Den danske foreningstradition er stærk og givende, men har ofte den bivirkning, at fællesskabet er meget stærkt for dem der allerede er med. Hvordan kan vi med et mødested som omdrejningspunkt, kan skabe fælleskabet der åbner, tænker nyt og tiltrækker flere og nye potentielle idrætudøvere?

Der er ofte en tendens indenfor breddeidræt til at negligere nye trends og initiativer og afvise dem som ‘bare en dille’. Samtidig er det jo ikke alle udviklingstendenser slår der igennem. Hvordan får vi vægtningen mellem de etablerede organisationer og ‘de skæve’ til at balancere?

“Forandring sker ikke af sig selv. Der er nogen der skal tage initiativet og vise lederskab. Samtidig ser vi flere og flere beviser på at innovation, iværksætteri og samarbejde i lokalsamfundet virkelig kan skabe en forskel”

Lad os høre fra dig

Uanset om du gerne vil lære mere om Idræt på Tværs eller vores konferencer, have en snak om hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe mere spændende idræt eller du vil tilmeldes til at modtage vores e-nyhedsbrev, så send os en mail eller ring på 61 45 14 83

4/9AXQcwR_2p068icBgZQO8tc-s4pOU7sAi8Pe7WVX_Uo